fic.dk / Om FIC / Historie

Historie

FIC blev oprettet den 14. marts 1995 under navnet HIUC, Havnearbejdernes Internationale Uddannelses Center. I begyndelsen blev der arbejdet med uddannelse og udvikling, som havde direkte berøring med havneområdet i både Danmark og internationalt. HIUC forestod en række uddannelsesprojekter, blandt andet oprettelsen af en havneskole i Rumænien samt en kapacitetsopbygning af havnearbejdernes fagbevægelser i Mozambique.
I 1999 ændredes navnet fra HIUC til FIC. Det nye navn stod for Fagligt Internationalt Center for Uddannelse. Eftersom navnet skabte en række misforståelser om, at FIC var et uddannelsescenter og ikke en organisation, blev ”for uddannelse” slettet, og tilbage stod Fagligt Internationalt Center, i daglig tale blot FIC.
Med navnet på plads bredte FIC sig ud over en række nye projektområder, hvor den røde tråd var uddannelse, både indenfor havneområdet og andre sektorer. Således blev der også gennemført uddannelsesprojekter inden for energibranchen, renovationsbranchen m.v. I dag arbejder FIC med projekter, der har fokus på både uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold i Danmark, Europa og Afrika.
Havnearbejdere Tanzania
Nydanskere som skraldemænd