fic.dk / Europa / Afsluttede projekter

Afsluttede projekter

Fattigdommens ansigter (udstilling)

I 2010 satte FIC, AOF og Socialpolitisk Forening fokus på fattigdom i Danmark, Europa og globalt med vandreudstillingen "Fattigdommens Ansigter". Udstillingen blev økonomisk støttet af Europa-Nævnet, og har været rundt i det meste af landet. Få mere information om udstillingen og bestilling af  udstilling og pjece her .

HjemløsKBH-web
   

Klima APV

Formålet med projektet var at udvikle en model for gennemførelse af en Klima APV (Arbejdspladsvurdering), hvor de ansatte i alle virksomheder, der i kraft af deres erhvervsaktivitet påvirker klimaet negativt, påtager sig et stort og direkte ansvar for at mindske klimabelastningen med konkrete ændringer. Projektet løb fra maj til december 2009 og var støttet økonomisk af Europa-Nævnet og Peoples Climate Action. Se nyhedsbrev fra projektet her

KlimaAPV-logo-web
   

Seniors and Mobility (SaM)

Formålet med projektet var at øge mobiliteten blandt seniorer i Europa. Der blev udviklet to dekaloger målrettet hhv. ledige seniorer og virksomhedsledere, og der blev produceret et tv-debatprogram, som satte fokus på seniorer og mobilitet. SaM blev gennemført i perioden 2006-2008 med støtte fra Den Europæiske Kommission - Employment, Social Affairs and Equal Opportunities DG.

SaM-web
   

OVER45

OVER45 var et pilotprojekt, som blev finansieret af ”Leonardo da Vinci European Program” til erhvervsuddannelse. Projektets partnere  var fra Italien, Spanien, Frankrig, Danmark og Bulgarien. Målet med projekt OVER45 var at udvikle værktøjer til undervisere og vejledere i Europa målrettet undervisning af ufaglærte ansatte og ledige over 45 år. I udviklingen af værktøjerne var der lagt særlig vægt på den uformelle læring som metode i voksenundervisningen.

Informations-cd fra projektet
   

Mobiage

Mobiage (sammensat af ordene "mobility" og "age") var et projekt, der havde til formål at fremme aktiv alderdom, mobilitet og social integration for seniorer, der flytter til et andet EU-medlemsland. Andelen af seniorer, der migrerer inden for EU, er stigende. Det samme er deres indflydelse, både socialt og økonomisk. Danmark var dels en af partnerne i projektet, fordi vi har tradition for en aktiv seniorpolitik, og dels fordi vi registrerer migranterne. Mobiage blev støttet af Europakommissionen og FIC.

Partnerne i projekt Mobiage